Episode 28 af Filosofi med Gørtz er en rejse tilbage – ikke af nostalgiske grunde, men af filosofisk nødvendighed. Jeg genbesøger i denne episode tekster, jeg skrev i perioden 2006–2008 og som i 2019 blev samlet og udgivet under titlen: ”Studier i ledelse og business coaching. Metoder, findings og filosofiske refleksioner – overvejende i en strategisk kontekst”.
Det er tekster fra en tid, hvor coaching for alvor vandt indpas som ledelsesværktøj, og hvor begejstringen ofte overdøvede eftertanken. Mit ærinde dengang var ikke at afvise, men at undersøge. Hvad er det egentlig, vi gør, når vi taler om udvikling, potentiale og strategisk alignment? Hvilke menneskesyn og hvilke magtformer sniger sig med ind i sproget om mål, performance og selvledelse? Og hvordan kan filosofien fungere som både forstyrrelse og fordybelse i en kontekst, der ellers er præget af handlekraft og effektivitet?
At genlæse disse tekster næsten to årtier senere er en særlig erfaring. Dels ser jeg tydeligere de spor, der siden har foldet sig ud i mit forfatterskab. Dels fornemmer jeg, hvordan problemstillingerne ikke er blevet mindre aktuelle. Tværtimod. Spørgsmålet om subjektivitetens formning, om dialogens dobbelte karakter – som både frisættende og disciplinerende – og om strategiens ontologiske forudsætninger står i dag med fornyet styrke.
Som musikalsk ledsagelse har jeg valgt nummeret: "Substance (ousia)" fra albummet: ”Philosophical Meditations”. Titlen peger på det aristoteliske begreb ousia – substans, væren, dét der er i sig selv og ikke blot i kraft af noget andet. I en ledelsesmæssig og organisatorisk sammenhæng kan man spørge: Hvad er substansen? Er organisationen en størrelse med egen væren, eller er den et netværk af relationer og fortolkninger? Er selvet en kerne, der kan optimeres, eller et dynamisk spændingsfelt mellem krav, ønsker og fortællinger?
Musikken i "Substance (ousia)" er meditativ og undersøgende. Den søger ikke at illustrere teksten, men at skabe et resonansrum omkring den. Et rum, hvor begreberne kan falde til ro et øjeblik og vise deres konturer. For måske er substans ikke noget, vi besidder, men noget, der viser sig i måden, vi forholder os til verden på.
Episode 28 er derfor ikke blot en oplæsning af ældre tekster. Det er en dialog mellem tider i mit eget arbejde – mellem den yngre forskers analytiske iver og den senere forfatters mere eksistentielle sensibilitet. Det er også en invitation til lytteren: til at genoverveje, hvad ledelse, coaching og strategi egentlig hviler på, og om der under de mange metoder og modeller findes en mere grundlæggende ontologisk og etisk problemstilling.
Velkommen til en episode, hvor vi lytter til fortiden for at tænke klarere om nutiden – akkompagneret af "Substance (ousia)" og spørgsmålet om, hvad der i sidste ende bærer.
