Afsnit 1: De kaldte ham møllet

Afsnit 1: De kaldte ham møllet

Author: Politiken February 17, 2023 Duration: 34:44

Det er et år siden, verden vågnede op til krig. Siden er tusinder af soldater og civile døde, millioner er flygtet, og i Vesten er vi pludselig blevet fortrolige med, hvem der har hvilket militært udstyr. Og alle tænker: Hvad foregår der i hovedet på Vladimir Putin? I et år har vi været på overarbejde for at forstå, hvem han egentlig er. En iskold KGB-agent, der legede demokrat, så længe det tjente hans sag? Eller bare en forbitret kejser af et svundet imperium? For hvad er opskriften på at blive man verdens farligste mand? Det forsøger vi her at finde ud af. Det begynder i en baggyde i 1950’ernes Leningrad.

Serien er fra juli 2022.

Her starter vores portræt af Vladimir Putin. I dette afsnit kan du høre, hvordan Putins liv begyndte i Leningrads baggyder i 1950’erne, hvor han som fattig slagsbror lærte, at det gælder om at slå først – og helst så hårdt, at modstanderen ikke rejser sig igen. Allerede som teenager drømte han om at blive spion. Men da han på nærmeste hold oplevede Sovjetunionens kollaps som udsendt agent, satte det sig som et traume. Og da han i den kaotiske kapitalisme, der fulgte, viste sig som en mester i at smøre de rigtige og bygge et netværk, steg han til manges overraskelse hurtigt i graderne. Før en krig gjorde ham til præsident.

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Hvordan blev en tidligere KGB-agent fra Leningrad den mest omtalte og måske mest farlige mand på verdenskortet? Putin-verdens farligste mand? fra Politiken er ikke bare endnu en analyse af nutidens geopolitik, men en dybdegående rejse tilbage til rødderne. Denne podcast sporer historien fra Vladimir Putins beskedne barndom og frem til hans ubøjelige kamp for at genoprette et russisk storrige, en vision der direkte påvirker vores hverdag i dag. Serien af fem afsnit undersøger de personlige og politiske kræfter, der har formet ham, og stiller spørgsmålet om, hvorledes hans verdenssyn er blevet en afgørende faktor i international politik, især i lyset af forholdet til figurer som Donald Trump. Her får du ikke en tør kronologi, men en fortælling om ambitioner, metoder og konsekvenser, fortalt på en måde der binder fortid og nutid sammen. Lyt med og hør, hvordan historien om en enkelt mands opgang også er historien om, hvordan vores globale virkelighed er blevet skubbet i en ny og uforudsigelig retning. Et nyt afsnit af denne vellidte podcast er lige udkommet, så der er masser at dykke ned i.
Author: Language: Danish Episodes: 5

Putin - verdens farligste mand?
Podcast Episodes
Afsnit 5: Den store plan [not-audio_url] [/not-audio_url]

Duration: 31:19
Da vi sidst slap Valdimir Putin, havde han netop sendt sine tropper ind over grænsen til Ukraine. Krigen har han endnu ikke vundet, men han sidder stadig i Kreml efter 25 år i spidsen for de rystende rester af det gamle…
Afsnit 2: Vestens brutale kæledægge [not-audio_url] [/not-audio_url]

Duration: 34:25
I dette afsnit kan du høre om, hvordan Vesten til at begynde med faldt pladask for Putin. Endelig en pragmatisk, ædruelig og demokratisk mand i Kreml, lød det kollektive lettelsens suk. Og russerne? De glædede sig over,…
Afsnit 3: Masken falder [not-audio_url] [/not-audio_url]

Duration: 35:45
I dette afsnit kan du høre om, hvordan Rusland lider af en slags fantomsmerter oven på opløsningen af Sovjetunionen. Og mest ondt gør det åbenbart at have mistet Ukraine.I opløbet til præsidentvalget i Ukraine i 2004 ble…
Afsnit 4: Krigsherren [not-audio_url] [/not-audio_url]

Duration: 34:21
I dette afsnit kan du høre, hvordan Putin i 2014 ganske enkelt konfiskerede Krimhalvøen fra Ukraine. Det var en ren erobringskrig. Bare uden kamp. Og i Vesten var protesterne højlydte, men afmægtige. Året efter øjnede Pu…